Kennel Lassies
livstidsgaranti
|
Dette er et kuld 2 dage gamle colliehvalpe fra kennel Lassie.
Jeg ønsker, at de og alle mine andre hvalpe skal have et godt og
trygt liv under gode vilkår i familier der værdsætter dem.
Derfor sælges alle hvalpe med en livstidsgaranti, så jeg kan træde
til og hjælpe hunden, hvis den nogensinde kommer til at mangle
et godt sted at være.
|
|
 |
|
Garantien er som følger:
"Enhver hvalp eller
voksen collie som sælges fra Kennel Lassie, kan på et hvilket som helst
tidspunkt i dens liv leveres tilbage igen; blot der
medfølger stambog samt korrekt underskrevet ejerskifteattest til Dansk Kennel Klub og
til Dansk Hunderegister.
Ved
returnering af hunden, refunderer Kennel Lassie en del af den
oprindelige købesum efter følgende retningslinjer:
Indtil
hvalpen er fyldt 1 år refunderes 75 % af købssummen.
Fra hunden
er 1 år til den er fyldt 2 år refunderer jeg 50 % af
købssummen.
Fra hunden
er 2 år til den fylder 4 år refunderer jeg 33,33 % af
købssummen.
Fra hunden
er 4 år til den fylder 6 år refunderer jeg 16,66 % af
købssummen.
Fra hunden
er 6 år og opefter refunderer jeg 500 kroner af købesummen, og jeg
påtager mig stadig at sikre hunden en god tilværelse resten af dens liv.
Hvalpen /hunden kan altid leveres tilbage, men er den ikke sund og
rask, kan jeg højst betale 500 kr for den - uanset alder.
Hvorfor denne garanti?
Der kan
være forskellige grunde til, at en familie er nødt til at skille sig af
med deres hund, f.eks. kan situationen i hundens hjem ændres, så
hundehold er forbundet med store problemer eller er direkte umuligt. Det
resulterer hvert år i, at alt for mange hunde aflives, hvilket er ganske
unødvendigt.
Juridisk
set er en hund blot en ting (som fx et TV eller en stol), og det er
derfor meget vanskeligt juridisk at begrænse hundeejerens råderet over
hunden. Selvom man indgår en detaljeret aftale, om hvorvidt
hvalpen/hunden må videresælges/aflives uden at opdrætteren har fået
førsteret til tilbagekøb, så er der i praksis ingen
sanktioner forbundet med, om hundeejeren overholder aftalen.
Derfor vil
jeg sikre mig, at hunde fra Kennel Lassie kommer tilbage hertil, hvis
ejeren af en eller anden grund ønsker at skille sig med den.
Det sikres bedst ved simpelthen at gøre det helt problemfrit at levere
hunden tilbage.
Det skal dog lige præciseres at denne garanti er uafhængig af den
normale garanti, der træder i kraft, hvis det viser sig at hvalpen er
behæftet med fejl, eller udvikler HD i en svær grad.
Alle mine hvalpe sælges naturligvis med Dansk Kennel Klubs salgsgaranti, og
desuden gælder købelovens 2 års garanti også ved køb af hunde.
En colliehvalp fra Kennel Lassie skal
aldrig nogensinde i hele sit liv mangle nogen til at tage sig af den.

2 måneder gamle Vonda hygger sig med sin mor Luna - sammen med den blå elefant |